23948sdkhjf

Silvan åbner byggevareforretning på Strøget i København

Byggevarekæden Silvan rykker nu ind i hjertet af København og åbner i dag en butik på Strøget i København.

Den cirka 1.071 kvm store butik på Kultorvet indeholder produkter inden for alle kategorier til gør-det-selv-kunder med særligt fokus på byboernes behov.

– Med vores nye butik på Kultorvet forsøger vi at servicere københavnernes behov bedst muligt. De forskellige servicetilbud giver kunderne en god mulighed for at realisere deres projekter nemt og hurtigt, siger Rasmus Kjærgaard, der er CSO hos Silvan, i en pressemeddelelse.

Nyt by-koncept

Silvan lancerede for nylig et nyt by-koncept, der fokuserer på udvalgte varegrupper målrettet byboerne.

Åbningen af butikken på Kultorvet er samtidig en del af Silvans overordnede vækstplan, der både omfatter komplette renoveringer af eksisterende og åbning af nye butikker.

Siden december 2020 har Silvan investeret næste 30 millioner kroner i åbningen af to nye by-butikker samt renovering af butikken på Fisketorvet og butikken i Vejle.

Over de kommende 12 måneder investeres der mellem 30 og 40 millioner kroner i åbningen af yderligere to til tre by-butikker såvel som renovering af to til tre butikker.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11