23948sdkhjf

Dansk møbelfremstød for tyske indkøbere

Dansk design er populært i Tyskland. Hvert år fragtes omkring 25 procent af den danske møbeleksport syd over grænsen til Tyskland, og generalkonsulatet i Hamborg vurderer, at der stadig er et uudnyttet markedspotentiale for salg af danske møbler og indretningsgenstande på det tyske marked
For at sætte fokus på markedspotentialet i Tyskland holder general-konsulatet i Hamborg arrangementet ”Danish Design Days 2006” i København den 5. maj 2006.

Her får danske designvirksomheder inden for møbelbranchen mulighed for på tomandshånd at mødes med nogle af de førende tyske forhandlere af designmøbler og indretning.

Derudover får de danske virksomheder mulighed for at vise de tyske indkøbere deres stand på den danske møbelmesse ”Copenhagen International Furniture Fair” den 6. maj.

Der er tilmeldingsfrist for at deltage i arrangementet den 20. februar.

For yderligere informationer eller tilmelding kan generalkonsulatet i Hamborg kontaktes på telefon +49 (0)40/41 40 05 34 eller e-mail: hellun@um.dk.

Kilde: Udenrigsministeriet. http://www.um.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078