23948sdkhjf

Ny køkkenkæde vil have en bid af det danske marked

En ny køkkenkæde ved navnet Kitchen and More er klar til at tage kampen op på det danske marked. Den første forretning åbner i Århus senere på måneden, og der er flere butikker på tegnebrættet.
Kitchen and More er navnet på en ny forretningskæde, der med århusianske Thomas Berg i spidsen, snart åbner sin første butik i Danmark. Forretningens fokusområder er designerkøkkener og luksusbadeværelser.

Lørdag d. 25. februar slås dørene op hos Kitchen and More’s første butik i Danmark, der får til huse i Toldbodgade i Århus.

Den århusianske erhvervsmand Thomas Berg og en stor entreprenør fra Hong Kong står bag Kitchen and More. Forbindelserne til Asien slår igennem på valg af leverandør, idet den kinesiske koncern Grown-Up Group skal producerer køkken-, bad- og garderobeelementer til den ny køkkenkæde, fremgår det af en tidligere udgave af Jyllands-Posten.

Alle produkterne er designet af den danske designer Anders Nørgaard, mens produktionen af elementerne foregår i Kina, hvorefter de samles og monteres i Danmark.

- Det danske køkkenmarked trænger til fornyelse. Der er urimeligt høje priser på luksuskøkkener, og der har manglet en udbyder, som tilbyder sådanne køkkener til overkommelige priser. Vort koncept er stærkt, fordi vi indkøber råvarerne på stedet, producerer på egen fabrik i Kina og sælger fra egne butikker, sagde Thomas Berg til Jyllands-Posten tidligere på ugen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125