23948sdkhjf

Ny-opkøbt designvirksomhed skruer op for online-ambitionerne

By Lassen, der i juni blev solgt til selskabet bag Menu og The Audo, skruer med to nyansættelser yderligere op for ambitionerne på e-handelsfronten.

– Vi oplever at det går stærkt på de traditionelle salgskanaler såvel som på nettet, fortæller adm. direktør Henrik Nielsen, der peger på, at selv de eksklusive polstermøbler i stigende grad bliver solgt via nethandel.

– Især via de store onlinebutikker i udlandet, forklarer han.

Udviklingen har resulteret i, at By Lassen på det seneste har opskaleret sine onlineaktiviteter med en decideret onlineafdeling og nu har hentet to stærke profiler ind til hovedkontoret i Holstebro. Det drejer sig om 30-årige Mille Hundahl, der får rolle af Key Account Manager for onlinehandel samt Jonas Korsholm Hansen, 27 år, der tiltræder en stilling som E-commerce Manager.

Mens Jonas Korsholm Hansen kommer fra en tilsvarende stilling hos hobbyvirksomheden Creative Company, har Mille Hundahl en karriere som professionel håndboldspiller med i bagagen. Og By Lassen-direktøren forventer sig en del af de nye kræfter på holdet.

– Det bliver en vækstrejse af dimensioner vi skal på sammen. Potentialet er så stort og interessen tilsvarende høj for danske designmøbler især i udlandet, at jeg har høje forventninger til vores store satsning, udtaler Henrik Nielsen.

– De store webbaserede butikker kræver en anden form for support og dataoverførsel end vi har været vant til og derfor er det nødvenligt med specialister på det område. Også vores tekniske set-up og digitale platforme skal opgraderes og det er vi i fuld gang med sideløbende. Så det er en hele vejen rundt at vi omstiller os til nye online distributionskanaler, slår direktøren fast.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078