23948sdkhjf

Herning Massivtræ satser på eksotisk træ

For Herning Massivtræ er det efterhånden lige så sikkert som amen i kirken, at virksomheden er repræsenteret på ZOW, og i år er da heller ingen undtagelse. Herning Massivtræ giver på messen deres bud på de træsorter, der vil udstikke trenden for bordplader i de kommende år.
For Herning Massivtræ A/S (HMT) er ZOW i Tyskland et helt fast element i kalenderen. For syvende gang er virksomheden med på messen, der for længst er blevet træindustriens årlige mødeplads.

- Langt størstedelen af vores kunder besøger hvert år messen. Der er ingen tvivl om, at den afslappede atmosfære med mange ”små” ensartede stande samt flere afslappede forummer er en stor del af forklaringen på, at folk vender tilbage år efter år, siger salgschef(?) Morten Mehlsen fra HMT.

HMT producerer massivtræsbordplader i mere end 25 forskellige træsorter til primært bordplade- og køkkenfabrikker, og 2/3 af salget går til eksport.

På årets messe vil HMT præsentere de nye træsorter, der kommer til at præge markedet de kommende år. I dag er tendensen et stort salg af eg og valnød, men i år præsenterer HMT også flere FSC-certificerede eksotiske træsorter.

Amerikansk valnød. - Vi ser helt klart en tydelig trend mod mere eksotisk træ og meget gerne i de mørkere nuancer, forklarer Morten Mehlsen om baggrunden for at indføre de FSC-certificerede træsorter i sortimentet.

Ligesom de sidste fire år vil HMT være repræsenteret på ZOW med sin egen stand. Tidligere har virksomheden været en del af den danske fællesstand.

Kilde: Herning Massivtræ A/S. http://www.hmt.net

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063