23948sdkhjf

thy:solutions cementerer sin position i vinduesbranchen

Fire ud af de seks største danske producenter af vinduer og døre har valgt thy:solutions' højt specialiserede IT-brancheløsning, VinCAD.
thy:solutions har på kort tid opnået stor succes med IT-brancheløsningen VinCAD, der er målrettet producenter af døre og vinduer. Fire af de seks største producenter på det danske marked anvender allerede VinCAD, og det giver thy:solutions et særdeles stærkt fodfæste i markedet.

Ifølge brancheorganisationen VSO omsættes der for cirka fire mia. kroner vinduer og døre alene i Danmark, og mindst halvdelen af den omsætning kommer fra producenter, der anvender VinCAD-løsningen.

- Vi sonderede terrænet for mulige leverandører og fandt hurtigt ud af, at VinCAD-løsning er som skræddersyet til os. Der findes ganske enkelt ingen andre danske systemer, der tilnærmelsesvis kan det samme som VinCAD. Faktisk har vi med VinCAD kunnet realisere en langt bedre bundlinie med kun en marginal stigning i medarbejderstaben. Det er selvsagt guld værd for os som virksomhed, siger Preben Nygaard Jensen, IT-chef i IdealCombi, der på få år er tordnet frem som Danmarks tredjestørste producent af døre og vinduer.

VinCAD har den særlige egenskab, at det i kraft af en grafisk styklistegenerator er særdeles nemt at skræddersy vinduer og døre helt ned til mindste detalje.

Resultatet ses med det samme i form af en målfast 2D-tegning, hvilket giver kunden et visuelt billede af ordren. Ordren danner grundlag for produktion, indkøb, lagerstyring og levering af data direkte til produktionsmaskinerne, og VinCAD sørger desuden for at justere den enkelte ordre, hvis nogle af specifikationerne ændres undervejs.

Dermed automatiseres hele genberegningen af pris og råvarebehov, og samtidigt mindsker VinCAD antallet af fejlproduktioner, fordi programmet har en række indbyggede advarsler, der hjælper ordremodtagerne med at skabe et korrekt produktionsgrundlag.

- Helt op til fem procent af produktionen hos en typisk dansk vinduesproducent ender med omproduktion eller fejlretning. Det bliver til rigtig mange penge i et marked, der omsætter for fire mia. kroner om året. VinCAD er med til at begrænse en stor del af det tab, fordi produktionsgrundlaget forbedres så markant. Vi ser VinCAD som en lille revolution i branchen, fordi løsningen er med til at effektivisere og optimere så mange arbejdsgange. Samtidigt er det en integreret del af en komplet produktions- og ERP-løsning og ikke endnu et stand alone-system, som andre systemer skal tilpasses efter. Det er unikt på det danske marked, siger Morten Ringkøbing, ansvarlig for VinCAD i thy:solutions.

Yderligere oplysninger om VinCAD findes på http://www.vincad.net

Kilde: thy:solutions.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078