23948sdkhjf

Nordens største træhusudstilling

Nu får træhuse sin egen udstilling. Det Danske Træhus 2006 er årets træhusudstilling, der favner både fagfolk og private. For træhusindustrien er det en unik mulighed for samlet at vise, hvad de kan tilbyde kunderne samt få faglige og sociale input.
Den 7.-9. september 2006 bliver tre spændende dage med networking, markedsføring og ny inspiration for træhusbranchen.

Træhuses popularitet er stadig stigende. Boligkøbere har fået øjnene op for de uendelig mange muligheder, der er med et træhus, og industrien følger godt med efterspørgslen. Der er hele tiden nye bud, på hvordan moderne træhuse kan produceres eller designes.

De mange nye bud får nu chancen for at blive præsenteret for kunder og kolleger på Det Danske Træhus 2006, - årets mødested for træhusindustrien.

Teknologisk Institut er arrangør, og mere end 100 udstillere vil vise, hvad de har at byde på over 3 spændende dage.

Større udstilling og flere besøgende fra hele Øresundsregionen
Det Danske Træhus 2005 var en stor succes, men der var også plads til forbedringer. Deltagerne efterspurgte flere udstillere og adgang for private kunder.

Derfor ligner Det Danske Træhus 2006 mere en træhusmesse for fagfolk og private, og udstillingen spiller en langt større rolle.

Det Danske Træhus er målrettet den del af byggebranchen, der er leveran-dører til eller producerer, opfører, tegner og rådgiver om træhuse og rela-terede produkter. Som noget nyt i år er også private kunder i år velkomne på udstillingen, og forventningen er, at besøgstallet vil spejle markedets voksende interesse for træhuse med et engageret og købestærkt publikum fra Sjælland og det sydlige Sverige.

Besøgstallet forventes at ligge på 5.000.

Et samlet overblik for kunderne
Der findes en række permanente træhusudstillinger spredt ud over landet. Men Det Danske Træhus 2006 giver branchen en sjælden mulighed for at markere sig over for kunderne og give et samlet overblik over de nyeste tendenser og produkter og uendelig mange muligheder, der er på træhusmarkedet.

Jørgen Baadsgaard-Jensen, centerchef på Teknologisk Institut, Træ forklarer:

- Dansk træhusindustri er i positiv udvikling. Interessen for træhuse er stor, men markedsandelen er fortsat for lille. Vi skal blive endnu bedre til at udveksle viden og erfaringer, hvis vi skal fastholde væksten. Det Danske Træhus 2006 er et forum, med fokus på vidensdeling og ny inspiration.

Fokus på inspiration fra udlandet
Udstillingen løber fra den 7. til den 9. september, og på 1. dagen har producenter, rådgivere, arkitek-ter og andre med interesse for træhuse også mulighed for at få faglige input på konferencedelen.

Her kan byggeriets mange parter få viden og inspiration til udvikling af fremtidens træhuse.

Konferencen har i år fokus på inspiration fra udlandet, og er forbedret med større fokus på problem-løsning i indlæggene, f. eks hvordan de nye energikrav skal håndteres.

Læs mere om udstillingen og tilmelding på http://www.teknologisk.dk/byggeri/17536

Du kan også kontakte Frederikke Larsson, telefon 72 20 23 15 eller e-mail frederikke.larsson@teknologisk.dk eller Peder Fynholm på telefon 72 20 23 33 eller e-mail peder.fynholm@teknologisk.dk

Kilde: Teknologisk Institut. http://www.teknologisk.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078