23948sdkhjf

Ét mærke på gulvet

Trip Trap lancerer et komplet program af gulvlakker og dækker nu ethvert behov inden for overfladebehandling af trægulve.
Nu er det blevet meget let at være ekspert, når spørgsmålene handler om, hvordan et trægulv skal behandles. Svaret vil nemlig altid lyde: ”Gulvet skal have Trip Trap”.

Det skyldes, at Trip Trap nu lancerer et komplet program af lakker til trægulve. Og da virksomheden i forvejen tilbyder et tilsvarende komplet program inden for olier, betyder det, at Trip Trap nu er totalleverandør i overflader til træ og kan tilbyde den optimale løsning i enhver situation - uanset hvilken type trægulv der er tale om - uanset hvilket udseende der ønskes på gulvet - og uanset om det gælder pleje og vedligeholdelse eller den mere grundlæggende behandling.

Det nye program inden for gulvlakker omfatter både vandbaserede lakker, oliebaserede lakker og spritlakker, og de fås alle med forskellige grader af mathed eller glans, så husejeren også selv bestemmer udseendet på det færdige gulv.

Hertil kommer et komplet udvalg af specialprodukter til den efterfølgende pleje og vedligeholdelse af gulvet, og de passer både til trægulve, der er lakeret med en Trip Trap lak, og til fabrikslakerede trægulve.

Trip Traps nye vandbaserede lakker er fremstillet uden opløsningsmidler. De er lugtsvage, hurtigtørrende og giver gulvet en meget slidstærk og rengøringsvenlig overflade. De oliebaserede lakker udmærker sig ved at give ekstra ”dybde og glød” i træet og fremhæve årestrukturen - især for de mørkere træsorters vedkommende.

Og så har de oliebaserede lakker den vigtige egenskab, at de kan påføres tidligere oliebehandlede gulve. Spritlakkerne har som den største fordel, at de er ekstremt hurtigtørrende.

Kilde: TT WoodCare A/S.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078