23948sdkhjf

Nyt rensesystem udvider produktionen

Egentlig troede Bema Industrilakering i Kibæk, at de havde det rensesystem, de ville have, men en ny løsning fra UNI-FLEX har overbevist virksomheden om noget andet.
UNI-FLEX har netop leveret en Uni-blower emneafrenser til Bema Industrilakering A/S i Kibæk ved Herning.

- Tidligere havde Bema et standard-monteret rensesystem på deres pudse-maskiner og troede vel dybest set ikke, at der kunne være så stor forskel på UNI-FLEX-udstyr og det eksisterende i virksomheden, fortæller direktør Tomas Hougaard fra UNI-FLEX.

Men UNI-FLEX fik overbevist Bemas ejer Ole Olesen og fabrikschefen Peter G. Petersen om noget andet.

UNI-FLEX tilbød Bema en prøveopstilling, så de kunne se udstyret i praksis og kvit og frit returnere det, hvis det ikke levede op til forventningerne. Bema havde samtidig fået beregnet et helt nyt filteranlæg fra Technor samt en ny bredbåndspudser, og det var her, Uni-blower blev monteret.

Der blev påmonteret Eex-motor, automatisk spjæld til udsugningsluft samt følere, der registrerer emner i maskinen, så der kun bliver brugt luft, når emnerne passerer.

Bema takkede ja til tilbuddet, og siden har emneafrenseren været fast inventar i lakeringsvirksomheden.

Udstyret har fuldt ud indfriet forventningerne, og betyder, at Bema i dag kan køre højglans malede emner. Efter pudsning er emnerne i lakgaden 100 % rene, og det er et ultimativt krav for at kunne producere højglans.

- For os var målet at få løst problemet med støv, så vi kunne få startet højglanslakering på maskine. For at kunne køre maskingennemløb frem for håndlakering er det afgørende at have det rigtige rense- og udluftnings-system, og det har vi fået med løsningerne fra UNI-FLEX og Technor, fortæller Bemas ejer Ole Olesen

UNI-FLEX har haft Uni-blower på markedet i 12 år og solgt mere end 300 stk. Totalt har UNI-FLEX dog kun solgt reservedele for under 17.000 kr., og det siger noget om emneafrenserens kvalitet.

- De få udgifter til reservedele fortæller meget om kvaliteten, da stort set alle maskiner er leveret til kunder, der kører 24 timers produktion, siger Tomas Hougaard.

Også hos Bema bliver emneafrenseren i perioder brugt i døgndrift, og Ole Olesen hos Bema har heller ikke noget at udsætte på løsningen.

- Vi har nu fået mulighed for at åbne ballet til maskinel højglanslakering i Danmark. Om ganske kort tid tager vi hul på produktionen, der betyder, at vi kan halvere priserne på højglans. Man kan vel godt sige, at alle vinder med løsningen, også kunderne, slutter Ole Olesen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078