23948sdkhjf

Kontorstolen er en bold

Folkesygdommen ”ondt i ryggen” kan reduceres væsentligt og i tilgift øges humør og energi.
Vores krop er skabt til bevægelse, men den moderne livsstil indebærer, at de fleste af os sidder mere og mere stille - bl.a. foran computeren både på arbejde og hjemme.

Den manglende bevægelse fører til manglende træning af musklerne og ender ofte med at blive en alvorlig risikofaktor for vores sundhed.

Selv en god kontorstol kan ikke hindre at kroppens muskler svækkes med tiden - ofte med rygsmerter og sygefravær til følge.

Men sådan behøver det ikke at være.Det er muligt på en enkel og billig måde at mindske rygproblemer blot ved at benytte en siddebold en større eller mindre del af den tid, man sidder ned.

Utraditionelle omgivelser giver utraditionelle idéer. Riv medarbejderne ud af vante siddestillinger og kontormiljøer
Når man sidder på en bold ”smøres” ryggen så at sige, fordi der hele tiden sker små bevægelser for at holde balancen.

Specielle bolde til kontor- og arbejdsbrug er forsynet med små ben, så bolden ikke triller væk når man rejser sig, men som ”forsvinder”, når man sætter sig igen.

Man kan med stort udbytte udskifte stolene i mødelokalet med siddebolde. Møderne bliver kortere, sjovere og mere effektive. Ingen kan læne sig tilbage og sove. Hvis nogle ”tærsker langhalm” på et emner, sker der ofte det, at andre begynder at småhoppe. Det er svært at være sur, når man sider på en bold.

I Danmark har store bolde har været kendt i genoptrænings- og gymnastikøjemed i flere år, men i udlandet - bl.a. i Schweiz, Tyskland, USA og Australien har man længe brugt siddebolde som alternative ”stole” på arbejdspladser.

Herhjemme begynder boldene nu også hastigt at brede sig i kontor-landskaberne.

Kilde: Toftegaard. http://www.siddebold.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078