23948sdkhjf

Løvens Hule-deltagere vil udvide succesen

Tv-seere kunne i starten af 2020 stifte bekendtskab med Jonas Kjemtrup og Thomas Keller, da makkerparret præsenterede deres lydisolerede kontortelefonboks i det populære Løvens Hule, hvor de fik investor Jesper Buch med på holdet.

Skønt salget i 2020 var påvirket af corona, kom Mutebox ifølge Finans ud af året med et resultat på godt 1 mio. kr. efter skat, og nu er de to iværksættere klar til at skrue op for ambitionerne. Året er nemlig også blevet brugt på en udvidelse af sortimentet, der hidtil kun har talt et produkt, og Jonas Kjemtrup og Thomas Keller forventer sig ifølge mediet en hel del af det nyeste skud på stammen – et lydisoleret mødelokale med plads til fire personer.

– Det er gået op for mange virksomheder, at de to mødelokaler, som virksomhederne råder over, ikke længere er nok, når alle mand om lidt møder ind igen. Endnu flere møder kommer til at foregå digitalt, og dem skal medarbejderne kunne afholde i ro og fred, og det kan mærkes på salget, fortæller Thomas Keller til avisen.

Lige nu oplever Mutebox-stifterne således, at kunder, der før har investeret i en lydisoleret telefonboks, er begyndt at lægge bestillinger på det nye mødelokale.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141