23948sdkhjf

Fem dages opsving brudt

Råolien faldt tilbage for første gang i fem dage i gårsdagens handel i New York efter offentliggørelsen af sidste uges ændringer i de amerikanske olielagre.
Sidste uge steg distillat- og benzinlagre mod forventning med henholdsvis 2,1 og 1,4 mio. tønder, mens naturgaslagrene ligeledes steg mere end ventet. Det er mildt vejr for årstiden i USA, der holder efterspørgslen efter raffinerede produkter nede.

Olien nyder i lighed med de øvrige råvarer godt af en stor interesse for råvarer blandt spekulative investorer, hvilket er med til at understøtte prisen.
Samtidig er markedet bekymret for tilstrækkeligheden af specielt benzin frem mod andet kvartal, hvor efterspørgslen efter de dyre dråber normalt tager til. Benzinlagrene ligger til trods for sidste uges stigning fortsat seks procent under sidste års niveau.

Kobber og aluminium korrigerede lidt tilbage torsdag efter de seneste dages opsving i priserne. Den chilenske kobberproducent Codelco udtalte torsdag, at strejken ikke vil have noget betydning for produktionen.

Kobberprisen presses i øjeblikket af stigende kobberlagre. Torsdag steg lagrene med yderligere 875 tons, hvilket bringer lagrene op på det højeste niveau siden primo oktober 2004.

Det ændrer dog ikke på, at lagrene fortsat er på et kritisk lavt niveau, og selv mindre forstyrrelser på udbudssiden kan derfor resultere i nye prisstigninger.

Kilde: Jyske Bank.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078