23948sdkhjf

Rationelle lysningspaneler

Skouhus Fronts A/S står bag en ny generation af lysningspaneler, som bliver leveret i færdige mål med færdiglakeret papir klar til montering.
Med de nye monteringsklare lysningspaneler Easy Panels sparer entreprenørfirmaet tid på såvel tømrerarbejde som malerarbejde. Produktet skal ikke skæres til eller males efter montering.

Lysningspanelerne i MDF-plader bliver leveret på mål, omviklet med færdiglakeret papir og er direkte klar til montering.

- Easy Panels lever op til de skrappe krav, entreprenørerne stiller til byggematerialer. Produktet har en stærk overflade og en flot finish og passer interiørmæssigt til renoveringsopgaver, hvor vinduer og døre skal udskiftes, siger key account manager Martin Thuesen fra Skouhus Fronts A/S Ikast.

Lysningspanelerne bliver leveret som montagesæt med gerigter, not- og federsamlinger og uden synlig befæstelse. Pakket og mærket til hvert enkelt vindue og dør.

En anden styrke ved Easy Panels er, at produktet passer godt ind i de nye byggekrav, som træder i kraft 1. januar 2006. Fra nytår skal energiforbruget i nybyggeri reduceres med 25-30 procent. Det betyder, at der skal en øget isoleringstykkelse i bl.a. hulmuren, og at kuldebroen mellem for- og bagmur mindskes.

- Fremover bliver det endnu vigtigere med en tæt og effektiv isolering. Med vores produkt kan hulmursisoleringen nu føres helt ind til vinduet og medvirker til en øget isolering af vinduesnichen, siger Martin Thuesen.

Skouhus blev etableret i 1966 og er med sin omsætning på 230 millioner kroner en af Nordens største producenter af skabslåger og profiler til møbel- og køkkenindustrien. Sidste år udvidede Skouhus sit forretningsområde med produktet Easy Panels. Derudover går virksomheden nu mere aktivt ind som leverandør af lister og komponenter til byggeindustrien.

De skjulte besalg gør, at Easy Panels fremstår med en flot finish efter montage. Efterfølgende malerbehandling er derfor ikke nødvendig. Hulmursisoleringen kan føres helt ind til vinduet, og kuldebro ved vindeuesnichen kan hermed undgåes. Kilde: Skouhus Fronts A/S.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078