23948sdkhjf

Softline øger på bundlinjen

Møbelproducenten fra Maribo kan se tilbage på et regnskabsår præget af vækst og ekspansion. Udviklingen ventes at fortsætte i 2012.
Trods fortsat udfordrende konjunkturer formåede Softline A/S i 2011 at øge indtjeningen for tredje år i træk.

Resultatet på bundlinjen udgør knapt 2,7 mio. kr. efter skat ud af en bruttofortjeneste på 17,2 mio. kr. Det er betydeligt bedre end i 2010, hvor det blev til et bruttoresultat på 14,4 mio. kr. og et overskud på 1,1 mio. kr. efter skat.

Styrket markedsposition
Baggrunden for den positive udvikling er en vellykket strategiplan, hvor Softline gennem flere år har investeret i produktudvikling og markedsføring. Der har i 2011 været fremgang på stort set alle primære markeder, og samtidig er det lykkedes at skabe en pæn tilvækst i mængden af nye kunder:

- Det er dermed ledelsens indtryk, at selskabet fortsat styrker sin markedsposition. Dermed er der en tro på en fortsat positiv udvikling, skriver Softline i sin årsrapport.

Der er ikke sat tal på forventningerne til 2012, men ledelsen angiver, at der budgetteres med et ”yderligere forbedret resultat”.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079