23948sdkhjf

Tilbygninger i træ til efterskole på Langeland

I efteråret kunne Skovbo A/S slå sidste søm i det største projekt i virksomhedens knap 10 år lange historie. Det skete på Langeland, hvor Magleby Efterskole fik to nye tilbygninger i træ – en forstanderbolig og en stor fløj med plads til både elevboliger, klasselokaler og et stort rum til fællessamlinger.
- Vi har fået vokseværk på Magleby Efterskole.

Så klart udtrykker forstander Gert Knudsen sig, når han skal fortælle om baggrunden for skolens to nye bygninger, en elevfløj og en forstanderbolig, der begge er opført i træ af Skovbo.

Med de nye bygninger har skolen nu plads til 66 elever mod tidligere 45.

Tilbygninger i træ matcher herregårdsstil
Hovedbygningen på Magleby Efterskole er en gammel herregård fra år 1900 i to plan, og derfor var det vigtigt, at de nye bygninger både arkitektonisk og æstetisk kunne matche den gamle herregårdsstil. Og at bygningerne skulle opføres i træ, var af første prioritet for skolen.

- Bygninger i træ har en helt anden sjæl end almindeligt murstensbyggeri, og samtidig er det vores helt klare opfattelse, at indeklimaet er bedre i et træhus, fortæller Gert Knudsen, som også forventer mærkbare besparelser på varmeforbruget i de nye bygninger.

På baggrund af skolens egne skitser og ønsker blev projektet sendt i licitation, og her vandt Skovbo entreprisen.

- Det der var afgørende for, at vi valgte Skovbo som entreprenør på projektet var, at Skovbos forslag lå meget tæt op ad vores egen idé om, hvordan de nye bygninger skulle se ud, og samtidig levede op til vores krav til både økonomi, funktionalitet og æstetik, fortæller forstanderen.

Skovbo A/S slog i efteråret sidste søm i Magleby Efterskoles nye tilbygning i træ, der arkitektonisk matcher skolens bygninger i gammel herregårdsstil En opgave på 650 m2
Det samlede projekt består af en ny forstanderbolig i halvandet plan på 162 kvadratmeter og en ny elevfløj på i alt 490 kvadratmeter.

I stueetagen har elevfløjen 12 tremandsværelser og bad- og toiletforhold for fløjens knap 40 elever. Førstesalen fungerer både som fællessal ved større arrangementer og som fire klasselokaler ved hjælp af skydevægge.

Det samlede projekt på over 650 kvadratmeter var en usædvanlig opgave for Skovbo, der er Danmarks største leverandør af bjælke- og træhuse.

- Skovbo meldte klart ud, at det var første gang, de skulle bygge så stort et hus. Men både rådgivningen og byggeriet forløb ganske uden problemer, og vi er meget tilfredse med det færdige resultat, som både funktionelt og æstetisk lever op til vores forventninger, slutter efterskoleforstanderen.

Kilde: Skovbo A/S. http://www.skovbohuse.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094