23948sdkhjf

Navnenyt: Ny Bent Hansen-profil skal forene menneskelighed og regneark

Den 1. februar tiltrådte Aden Rovcanin en nyoprettet stilling som afdelingsleder for kunder og logistik hos møbelproducenten Bent Hansen. Målet med stillingen er ikke blot at sikre en høj kundetilfredshed og on-time delivery. Den nye stilling skal også gavne Bent Hansens egne medarbejdere.

– Kundetilfredshed er alfa og omega, men det er arbejdsmiljø og trivsel også, og her ser jeg det som min fornemste opgave, at sikre administrative løsninger, der kommer både vores medarbejdere og kunder til gode, siger Aden Rovcanin.

Aden har tidligere fungeret som projektleder og eksport manager i Bent Hansen, og har derfor stor indsigt i designvirksomheden, der har hovedsæde i Aalborg.

– Med en baggrund som teknoantropolog besidder Aden en unik faglighed, der gør ham til et stærkt bindeled mellem tekniske eksperter, interne medarbejdere og Bent Hansens forskellige kundegrupper. Aden evner at forene det menneskelige med det tekniske. Det ser jeg som en utrolig vigtig opgave i en tid, hvor excel-ark nemt kan tage styringen, siger Henrik Hvid Hansen, ejer og kreativ direktør i Bent Hansen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125