23948sdkhjf

Løft af 112 år gammel pavillon markerer byggestart på 50 millioners museumsprojekt

Efter flere års forberedelse har håndværkerne taget fat på arbejdet med Den Gamle Bys markante, nye hovedindgang.   

Startskuddet bestod ikke af den traditionelle ceremoni med tre mand om én spade foran en klappende forsamling. Den var af gode grunde aflyst. Til gengæld blev det markeret med det første høje løft, nemlig flytningen af Politikens fine, cirkulære pavillon fra Landsudstillingen i Aarhus i 1909. 

Ved hjælp af en kran blev den 24 tons tunge pavillonen løftet 15 meter op i luften, flyttet 50 meter og forsigtigt sat ned på jorden igen. 

Pavillonens placering stod i vejen for den nye hovedindgang og bliver derfor midlertidigt flyttet over til naboen, Botanisk Have. 

De syv fagentreprenører er:

Jord og beton: Aarsleff
Facader: HS Hansen
Tømrer: Hustømrerne
VVS: Åbyhøj VVS
Elektriker: Vietz El-installation
Maler: Malerfirmaet Ernst Hansen
Anlæg: Buus A/S

Udføres i syv fagentrepriser

På arkitekt og ingeniørsiden er det et rent aarhusiansk samarbejde mellem Cubo Arkitekter og SlothMøller, som har formet Den Gamle Bys nye vartegn. Mens arkitektkonkurrencen fandt sin vinder tilbage i oktober 2018, og opgaven med at projekterer bygningen blev vundet af SlothMøller i starten af 2019, forløb dialogen med de mulige entreprenører over sidste halvdel af 2020. 

Syv fagentrepriser - jord og beton, facader, tømrer, VVS, elektriker, maler og anlæg – er projektet delt op i. De er på plads, oplyser Niels Meyer, bygningschef ved Den Gamle By. Selve byggeriet ventes at vare 20 måneder, så museet kan slå de nye døre op i sensommeren 2022.  

Det samlet projekt omfatter cirka 1.500 kvm fordelt på kælder, stue, 1. sal og 2. sal.

Hele hovedindgangs-herligheden koster ifølge tidligere tal fra Århus Stiftstidende lidt mere end 50 mio. kr. 

Vender sig mod byen og vender tidsrejsen 

Med den nye hovedindgang vendes entréen til Den Gamle By rundt, så museets gæster begynder den historiske tidsrejse i en gade anno 2014, hvorfra de bevæger sig bagud i tid gennem 1974-kvarter via 1927-delen til den ældste del af købstadsmuseet, der viser det helt gamle bymiljø fra 16-, 17- og 1800-årene. 

De bød på tømrer-entreprisen

Juul & Nielsen

Hustømrerne

Vognsen & Co.

Aalsrode Tømrerfirma

Samtidig flytter det iøjnefaldende byggeri Den Gamle By indgangen fra en sidegade til en placering vendt mod Ceres-krydset i Aarhus – en tydeligere åbning af det levende bymuseum mod byen. 

– Når indgangen står færdig i slutningen af 2022 bliver Den Gamle By en integreret del af Aarhus’ kulturstrøg fra Musikhuset og Aros via Godsbanen til Botanisk Have med Væksthusene, fortæller museumsdirektør Thomas Bloch Ravn i en pressemeddelelse. 

– Selvom vi arbejder og fortæller om fortiden, er det essentielt at forberede sig på fremtiden, hvilket er ambitionen med de senere års fornyelsesprojekter, hvor hovedindgangen er den markante slutsten, tilføjer museumsdirektøren. 

Porten til og enden på stort projekt 

Byggeriet markerer en tredje, markant begivenhed for Den Gamle Bu, Begyndelsen på afslutningen af den store modernisering af købstadsmuseet, der blev indledt for mere end 10 år siden. 

Hovedindgangen er sidste etape af en større modernisering af Den Gamle By, som dækker over 1974 og 2014-kvarterne, Aarhus Fortæller, Dansk Plakatmuseum, Smykkeskrinet og Kunstkammeret samt den nye hovedindgang. I alt et projekt til 450 mio. kr., hvoraf A.P. Møller fonden har bevilliget 300 mio. kr. og Salling Fondene 80 mio. kr.  

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078