Ny erhvervs-uddannelse som overflade-behandler
Den nye erhvervsuddannelse inden for overflade-behandling vil fremtidssikre en malerbranche, som står over for skærpede krav til effektivitet og kvalitet. Samtidig vil branchens medarbejdere bliver udrustet til at kunne arbejde med de nyeste materialer og metoder til overfladebehandling.
Ny erhvervsuddannelse som overfladebehandler
Den nye erhvervsuddannelse inden for overflade-behandling vil fremtidssikre en malerbranche, som står over for skærpede krav til effektivitet og kvalitet. Samtidig vil branchens medarbejdere bliver udrustet til at kunne arbejde med de nyeste materialer og metoder til overfladebehandling.
Den nye uddannelse, som dels foregår på AMU-Vestjylland i Esbjerg og dels på Randers Tekniske Skole, er en treårig uddannelse.
Af de tre år er de 45 uger skoleophold, og den resterende tid er praktik i en virksomhed. Uddannelsen er trindelt, hvilket betyder, at der er en afstigningsmulighed efter to år. Efter de to år afholdes en prøve, hvorefter der udstedes et uddannelsesbevis.
De første 12 uger er et forløb, som kan foregå på den lokale tekniske skole under den indgang, der hedder håndværk og teknik. De efterfølgende 23 uger foregår dels i Esbjerg og dels i Randers.
Det sidste år vælges et speciale i enten svære stålkonstruktioner eller kom-ponenter. Specialeforløbet har en samlet længde på 10 ugers skole-ophold. Specialet med de svære stålkonstruktioner er i Esbjerg, og specialet inden for komponenter foregår i Randers.
Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve.
Materialer og udstyr som i industrien
På uddannelsen lærer eleverne at arbejde med forskellige typer af udstyr og materialer til overfladebehandling. Derudover arbejdes der med forbehand-ling, såvel den mekaniske som den kemiske.
På materialesiden bliver der arbejdet med de forskellige typer af materialer, der arbejdes med inden for industrien. Det gælder både inden for vådmaling og pulvermaling. Udover de faglige elementer indgår der engelsk, IT, mate-matik, produktions- og kvalitetsstyring i uddannelsen.
Under alle arbejdsprocesserne på skolen vil eleven blive mødt med krav om at kunne dokumentere forløbet i processen og at kunne arbejde med syste-matisk problemløsning. Dokumentation og problemløsning er væsentlige faktorer til at sikre det færdige produkts høje kvalitet. Samtidig indgår miljø-problematikker som en meget væsentlig del af uddannelsen, så eleverne kan indgå i arbejdet med at bortskaffe affaldsstoffer på en forsvarlig måde.
Endelig må det fremhæves, at elevernes teoretiske grundlag for at arbejde med overfladebehandling, vil være væsentligt styrket efter gennemført uddannelse.
Skoleopholdene foregår i faciliteter, som er meget lig det udstyr, der anvendes i industrien.
Uddannelsen henvender sig både til unge mennesker og til medarbejdere, som har arbejdet inden for industrien i flere år.
Den erfarne medarbejder kan få afkortet sin læretid
Medarbejdere, som har været ansat i branchen, har gennem deres daglige arbejde tilegnet sig en lang række færdigheder, som de hidtil ikke har kunnet dokumentere. Samtidig har mange deltaget i forskellige efteruddannelses-kurser, inden for f.eks. edb, kvalitet og samarbejde og overfaldebehandling. Derudover kan man have deltaget i forskellige kurser på aftenskole eller i fagforenings regi, og endelig kan man også have deltaget i interne kurser på virksomheden.
For at sikre at medarbejdere ikke kommer til at deltage i dele af uddannel-sen, hvor de på forhånd har de kompetencer, der skal til, har de to skoler, AMU-Vest og Randers Tekniske Skole, udviklet et afklaringsværktøj.
Afklaring af kompetencer
Afklaringsværktøjer består af en skemadel, som den enkelte medarbejder skal udfylde og en praktisk afprøvning i værkstederne på en af de to skoler.
I skemadelen skal den enkelte synliggøre de uddannelser vedkommende har gennemgået fra folkeskolen og frem, og hvilke certifikater medarbejderen er i besiddelse af. Det kan f.eks. være et truckcertifikat.
Derudover skal medarbejderen redegøre for, hvilken arbejdsmæssig erfaring han eller hun har; kort sagt, hvad har medarbejderen arbejdet med i sit arbejdsliv.
Ud over at fortælle om sit arbejdsliv, skal medarbejderen også fortælle om sit fritidsliv. I fritiden kan medarbejderen også have erhvervet nogle kompeten-cer, som kan have betydning for uddannelsens længde.
Den praktiske afklaring foregår gennem dels nogle praktiske øvelser som for eksempel sandblæsning, metallisering, sprøjtning med vådlak og pulver, og dels gennem besvarelse af nogle teoretiske opgaver.
Skolen indstiller derefter til det faglige udvalg, hvor lang skole uddannelse medarbejderen skal gennemgå, hvorefter længden af kontrakten fastsættes.
Denne merit model er en rigtig god måde, hvorpå den erfarne medarbejder kan få dokumentation for sine praktiske kompetencer. Samtidig vil det skabe det nødvendige teoretiske fundament for det daglige arbejde.
Mange medarbejdere har tillært sig de praktiske kompetencer gennem kollegaer og anvisninger. De bagvedliggende forudsætninger har de i mange tilfælde ikke kendskab til. Det betyder, at de kan have vanskeligt ved at deltage aktivt i problemløsning i forbindelse med produktionsforstyrrelser.
Ved at gennemføre en merituddannelse bygges der videre, så de praktiske erfaringer underbygges med teori. Samtidig kan den praktiske del på skolen medvirke til at forbedre de praktiske færdigheder.
Kilde: Randers Tekniske Skole. http://www.randersts.dk