Jysk vil teste et nyt butikskoncept, hvor der ikke blot er lagt vægt på størrel-sen, men også på rummelighed ved blandt andet at bygge i højden og i lommer.
Koncernen ønsker med visuelle ændringer at give et større indtryk af varerigelighed.
- Vi prøver at få et andet udtryk frem for at se, om det i højere grad appel-lerer til publikum. Vi ved godt, at vi skal udvikle vores butikskoncept, sådan at det er tidssvarende, siger administrerende direktør i Jysk Nordic, Jan Bøgh, til Dagbladet Børsen.
Det nye koncept bliver i første omgang testet i fem eksisterende danske butikker og derefter vurderet.
Jysk vil primært bruge det nye Mega-koncept i større byer, men har ingen planer om at begynde at bruge termen Mega uden for koncernen. Jysk hedder fortsat kun Jysk.