23948sdkhjf

Udsigt til nedskæringer hos Bodilsen

Sæsonudsving sætter på ny sit præg hos møbelkoncernen Bodilsen. Mellem 100 og 200 ansatte har udsigt til en afskedigelse.
Møbelkoncernen Bodilsen er vant til at håndtere sæsonudsving, og i år er ikke nogen undtagelse.

Salget af møbler svinger i løbet af året, og med julesalget topper møbelsalget. Det betyder, at Bodilsen skal justere medarbejderstaben på virksomhedens fabrikker i Glyngøre, Skive, Odense og Nykøbing.

- Historisk set har vi altid kørt med sæsonudsving. Der er meget stort udsving mellem første halvår og andet halvår i vores branche. Desuden har vi forholdsvis godt fyldte lagre, som vi kan trække på. Og vi er nødt til at være på forkant, derfor afskediger vi nu. Det beklager vi, som vi altid gør, når vi må afskedige, for det er mennesker, vi har med at gøre, siger personaledirektør Peter Katholm, til Skive Folkeblad.

Et sted mellem 100 og 200 af virksomhedens knap 800 ansatte vil blive berørt af de kommende nedskæringer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062