23948sdkhjf

Hvordan ruster du dig til det globale marked?

Tirsdag den 1. november 2005 sættes der i Herning fokus på globalisering og de fremtidige udfordringer og muligheder, som de danske virksomheder står overfor.
Den stigende globalisering er ikke til at komme udenom. Statsminister Anders Fogh Rasmussen fokuserede i sidste uge på globalisering og fremtidens velfærdssamfund i Folketingets åbningstale. Danmark er blevet en del af det globale marked og det må man som dansk virksomhed forholde sig til.

Men hvordan ruster man sig til at håndtere det globale marked? Og hvordan ser nogle af fremtidens udfordringer ud? Det er blot nogle af de spørgsmål, som behandles på Globaliseringsdagen i Herning tirsdag den 1. november.

Der vil blive behandlet temaer såsom globaliseringens rolle i de danske virksomheder, de danske virksomheders kompetencer i forhold til globali-sering samt globaliseringens udfordringer og muligheder.

Synspunkterne vil blandt andet være fra statsministerens eget Globaliseringsråd og Danmarks Eksportråd, men der vil også være input fra virksomheder, som har taget kampen op, fra virksomheder, som har valgt at gå andre veje, samt virksomheder som assisterer med globalisering, håndtering af risikoelementer, kontaktsøgning, støtte mv.

Arrangørerne er Håndværksrådet International A/S (vært for EIC Viborg), TIC Viborg amt og EU-Center Herning .

Hele dagen – inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe - koster kun 995,- kroner ekskl. moms per person. Stedet er Sponsor Loungen på SAS Arena ved Messecenter Herning (Kaj Zartows Vej 5, Herning).

Globaliseringsdagen er medfinansieret af Europa Kommissionen og er et arrangement under EU projektet PAVE, der blandt andet også har indeholdt 2 store kontaktbørser – såkaldte "Firmadating" arrangementer - med deltagere fra hele Europa.

Den første kontaktbørs var i Graz, Østrig og havde træindustrien i fokus. Her tog virksomheder inden for træindustrien hul på globaliseringen i form af intensive møder om fremtidigt samarbejde. Deltagerne havde således i gennemsnit 13 møder i løbet af de to dage, hvilket svarer til knap 2200 møder i alt.

Efter arrangementet vurderede 2/3 af alle deltagerne, at have fundet 4 nye samarbejdspartnere - Et utroligt flot resultat, som faktisk også kan matches på flere af de andre kontaktbørser.

Programmet og indlægsholdere kan findes her og uddybes endvidere på vores hjemmeside http://www.hvri.dk .

Tilmelding kan ske til Håndværksrådet International A/S – EIC Viborg på tlf. 8727 4747 eller email .

Tilmeldingsfristen er den 26. oktober.

Ønskes yderligere information, så kontakt Eksport- & Projektkonsulent Anette Nørskov - dir. tlf. 8727 4742.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064