23948sdkhjf

Dansk design tordner frem i Japan

Japanerne har blik og interesse for design og kvalitet. Og de er villige til at betale for det. Det kan blandt andet mærkes hos Fritz Hansen, der i første halvår af 2005 har oplevet en stigende omsætning på det japanske marked.
I Japan er der blevet stadig større efterspørgsel på vestlige kvalitetsprodukter, og det kan de også mærke hos de danske virksomheder, der handler med luksusvarer. Det gælder f.eks. Bang & Olufsen, Georg Jensen og Fritz Hansen, der for alvor oplever japanernes øgede interesse for boligudstyr.

Fritz Hansen har i første halvår oplevet en stigende omsætning på det japanske marked, og det falder helt i tråd med den generelle tendens i landet, hvor flere detailforretninger melder om stigninger på op mod 50 procent, fremgår det af Dagbladet Børsen.

- Japanerne ser meget op til dansk design, og de ved meget om det. Prestige er vigtig for japanerne, og ofte giver ting fra Vesten prestige, forklarer Jacob Manz, udstillingsarkitekt ved Dansk Designcenter, til avisen.
Dansk Design Center afholdt i april måned i år udstillingen »Use it« i Tokyo. Endnu et fremstød for dansk design, og også her var interessen enorm.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078