23948sdkhjf

Hver 5. medarbejder er stresset hver eneste dag

Selvom stress fylder meget i vores hverdag er vi ikke gode til at sige fra. Alt for mange brænder inde med det, og mange vælger den strategi at løbe stærkere, indtil de går ned med flaget.
Det er konklusionen fra en nylig afsluttet undersøgelse, som konsulentfirmaet Teglkamp & Co. og StepStone, Europas førende leverandør af online karriereserviceydelser og rekrutteringsløsninger, har foretaget.

En undersøgelse med 745 besvarelser viser, at hver 5. medarbejder føler sig stresset hver eneste dag og 60 % af alle adspurgte er stresset flere gange om måneden. Generelt giver kvinder udtryk for at være mere stresset end mændene.

42 % af de adspurgte angiver for mange opgaver og for lidt tid til at løse dem som den hyppigste årsag til stress.

Hver 4. adspurgte fremhæver problemer med at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen som den største kilde til stress. Og her er der en markant forskel mellem mænd og kvinder, idet kun 18 % af mændene angiver dette som hovedårsag til stress mod 26 % af kvinderne.

Knapt halvdelen, 49 % af alle deltagerne i undersøgelsen, fortsætter med at arbejde, selvom de føler sig stressede, 30 % øger endda tempoet og 19 % bliver ved med at arbejde, til de går ned med stress.

- Når undersøgelser viser, at 50-60 % af alt sygefravær skyldes arbejds-relateret stress, er der meget mening i fortsat at sætte stress på dags-ordenen og ikke mindst også at fremhæve den enkeltes ansvar for en sund håndtering af egen stress, siger Susanne Teglkamp, direktør i konsulent-firmaet Teglkamp & Co.

Kilde: Pressmeddelelse fra StepStone A/S.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.466