23948sdkhjf

Årsregnskab fra SIS international a/s

SIS international a/s har besluttet at der skal ske et ejerskifte eller en afhændelse af koncernens virksomheder og har indledt forhandlinger herom.
Restruktureringen af virksomheden sker efter flere år med utilfredsstillende resultater i kontordivisionen.

Restruktureringen har bl.a. betydet:

• en afvikling af centrallageret i Helsinge samt fabrikken i Gørding
• en reduktion af produktprogrammet indenfor kontormøbler
• en omlægning til direkte salg af undervisningsmøbler
• et salg af Dannor Hass & Berg
• et salg af datterselskabet i Norge
• en afvikling af salgsselskaberne i Sverige og England
• en samkøring af ledelse og organisationen så den nu varetages af den hidtidige undervisningsdivision

Koncernomsætningen for året blev på DKK 319 mio. mod DKK 351 mio. i 2003/04.

Resultat af primær drift (EBIT) for året blev et underskud på DKK 95 mio. mod et underskud på DKK 64 mio. i 2003/04. Resultatet er i 2004/05 påvirket af omstruktureringsomkostninger på DKK 72 mio., herunder bl.a. nedskrivning af bygninger med DKK 8 mio., nedskrivning af goodwill med DKK 40 mio. og nedskrivning af tilgodehavende ved salg af Dannor Hass & Berg på DKK 8 mio. I 2003/04 var resultatet påvirket af omstruktureringsomkostninger på DKK 6 mio. og goodwill af- og nedskrivning på DKK 39 mio.

Selskabets egenkapital pr. 30.6.2005 udgør DKK 8 mio. mod DKK 102 mio. pr. 30.6.2004 – svarende til en soliditet på 3%. Selskabet har tabt mere end halvdelen af aktiekapitalen, hvilket der redegøres for på selskabets kommende generalforsamling.

For regnskabsåret 2005/06 forventes en omsætning på DKK 270 mio. og et beskedent men positivt resultat. Resultatforbedringen henføres til et 40% fald i kapacitetsomkostningerne.

Bestyrelsen for SIS international a/s har - i forlængelse af den igangværende restrukturering og i samråd med koncernens finansielle og juridiske rådgivere - besluttet, at der skal ske en finansiel restrukturering af koncernen i form af ejerskifte eller hel eller delvis afhændelse af koncernens virksomheder. Der er indledt forhandlinger herom. Planerne støttes af koncernens banker og kreditinstitutter, der har givet tilsagn om at sikre likviditeten for koncernen i overensstemmelse med koncernens planer, mindst frem til 30.6.2006.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094