23948sdkhjf

2.000 kvm træ-skole på vej i Hillerød

Skou Gruppen har vundet totalentreprisen på opførelse af den nye skolebygning, Bakkefløjen, på Frederiksborg Byskole i Hillerød. Entreprisen løber op i 43 mio. kr., meddeler entreprenøren. 

Opgaven omfatter projektering og opførelse af en ny indskolingsbygning på cirka 2.000 kvm i to plan på Frederiksborg Byskole.

Bygningen opføres i CLT elementer, krydslamineret træ. 

Den nye indskolingsbygning skal blandt andet indeholde 12 klasselokaler, seks grupperum, to faglokaler, en fælles Aula samt fritidsordning og toiletter. Den nye indskolingsbygning er indrettet, så fritidsordningen og indskolingen skal dele lokaler, hvilket betyder at lokalerne i bygningen stort set vil være i brug hele tiden. Sam-lokalisering stiller store krav til valg af materialer, da lokalerne bliver udsat for et stort slid. 

Skou Gruppen samarbejdet med et rådgiverholde bestående af Mangor & Nagel, Erik Arkitekter, Opland og Øllgaard Rådgivende Ingeniører på skoleprojektet. Rådgivergruppen er tidligere blevet tildelt opgaven med at gennemføre helhedsplanens etape 1 af Hillerød Kommune.

På entreprenørsiden blev Skou Gruppen samt Adserballe & Knudsen og B. Nygaard Sørensen i juni 2018 tildelt en fireårig rammeaftale om totalentrepriser på de forskellige dele af skolemodernisering og -udvidelsen.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109