23948sdkhjf

Træ-by til 100 studerende skyder op på Amager

Til studiestart 2021 kan knap 100 studerende flytte ind i en ny studieboligby ved Københavns Universitets Søndre Campus på Amager. 

Freja Ejendomme har lavet et 10-årigt samarbejde med CPH Village om midlertidige studieboliger på Freja Ejendommes grund på Amager Fælledvej 52. Studiebyen er tegnet af Tegnestuen Vandkunsten og opføres i flytbare, genanvendelige moduler. 

Studieboligbyen opføres i træmoduler, som CPH Village har erfaring med fra en bebyggelse på Vesterbro i Købehavn. 

Hvem der skal levere og montere de mange moduler er ikke afklaret endnu. Firmaet arbejder med forskellige muligheder, fortæller Frederik Noltenius Busck, medstifter af CPH Village:

- Der kommer et udbud på modulerne, siger han og uddyber, at man regner med at indgå kontrakt i første kvartal 2021.

Bygger sig ind i og bidrager til et levende studiemiljø 

Området i starten af Amager har de seneste år undergået en markant transformation, og rummer nu blandt andet et studiemiljø, hvor cirka 15.000 studerende har deres daglige gang. Foruden Københavns Universitets Søndre Campus lægger området også hus til IT-Universitetet og de populære Tietgens- og Bikubens Kollegier. 

– Vi viser med CPH Village, at man selv med en 10-årig horisont kan opføre gode, flytbare studieboliger af høj kvalitet med en rimelig husleje og samtidig skabe et rigt socialt miljø til gavn for beboere, besøgende og byen. Vi er sindssygt glade for den store interesse fra de studerende og opbakningen fra Boligministeren og Freja Ejendomme, udtaler Frederik Noltenius Busck og Michael Plesner, medstiftere i CPH Village. 

– Samtidigt vil vi gerne vise en ny måde at bygge og bo på, som kan inspirere og eksporteres til resten af verdens storbyer, tilføjer de. 

Fakta: CPH Village 

  • Konceptet i CPH Village lægger op til fællesskab mellem de studerende. Ved hver bolig følger fælles udekøkken, plantekasser til at dyrke eget grønt og CPH Village opfører igen som på Refshaleøen og i Jernbanebyen store fællesfaciliteter à la Absalon Kirken på Vesterbro til glæde og gavn for beboerne, naboer og resten af byens borgere.
  • CPH Village har en ambition om at opføre yderligere Villages til 2.000 studerende i København inden udgangen af 2023 i blandt andet Nordhavn, Nordvest og Sydhavnen.
  • Folketinget ændrede i 2017 planloven, hvilket muliggør midlertidige studieboliger i en 10-årig periode.
  • Freja udvikler og sælger statens og regionernes funktionstømte ejendomme med fokus på at finde ny anvendelse til glæde for både fremtidige brugere og det omkringliggende lokalmiljø.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078