23948sdkhjf

Wegnerprisen fandt endelig sin modtager

Årets modtager af Wegnerprisen blev den københavnske møbelsnedker Rasmus Fenhann. På grund af Covid-19 blev årets prisuddeling tidligere på måneden aflyst, men tirsdag formiddag kunne borgmester og juryformand Henrik Frandsen og jurymedlem Anne Blond endelig overrække prisen til prisvinderen.

Rasmus Fennhann er årgang 72'er, er udlært møbelsnedker med sølvmedalje i 1996, og har lige siden udviklet sig og søgt inspiration både i Danmark og i udlandet. Ikke mindst to længerevarende studieophold hos en møbelsnedker i Japan har påvirket Fenhann, der har skabt sit eget helt særlige udtryk - "Japanometri" hvor han kombinerer de bedste skandinaviske og japanske traditioner indenfor design og håndværk.

Ligesom Hans J. Wegner er Rasmus Fennhann både uddannet møbelsnedker og designer/arkitekt.

Wegnerprisen

Wegnerprisen blev uddelt første gang i 2015 og består af et pengebeløb på 25.000 kroner og en Wegnerstol.

Det er Tønder Kommune, der med uddeling af prisen ønsker at udbrede kendskabet til Tønder som Wegners fødeby. 

Wegnerprisens jury består af:

  • Henrik Frandsen, borgmester i Tønder Kommune
  • Anne Blond, projektleder, Foreningen til etablering af et museum for Hans J. Wegners møbelkunst
  • Anne-Louise Sommer, museumsdirektør, Designmuseum Danmark
  • Michael B. Nellemann, direktør, Det Obelske Familiefond

–  Jeg er meget stolt af at modtage Wegnerprisen og rigtig glad for at juryen tog sig tid til at komme over og overrække den til mig. Det er en flot anerkendelse af det arbejde og de mange timer, jeg gennem årene har lagt i at skabe et udtryk, der er mit eget, fortæller Rasmus Fenhann, hvis designs blandt andet kan opleves på Snedkernes Efterårsudstilling, hvor han er fast bidragyder, men også på udstillinger i ind- og udland samt på Gallerie Marie Wettergreen i Paris, hvor han er fast udstiller.

Wegnerprisen blev uddelt første gang i 2015 og består af et pengebeløb på 25.000 kroner og en Wegnerstol. Og formanden for Wegnerprisens jury, borgmester Henrik Frandsen er glad for, at vi nu kunne få overrakt prisen til årets modtager.

–  Stort tillykke til Rasmus Fennhann, der er en værdig modtager af årets Wegnerpris. Det er ærgerligt, at vi ikke kunne fejre ham, som vi ellers plejer - men med Covid 19 må vi jo desværre bare acceptere, at sådan er vilkårene, fortæller borgmester Henrik Frandsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063