23948sdkhjf

Nyt om navne: Norr11 henter salgsdirektør fra Normann

Norr11 har ansat Iben Wistrup Schwaner som ny Sales & Commercial Director for at sætte øget fokus på eksekveringen af den fremtidige strategi og kommercielle udvikling af brandet. Iben Wistrup Schwaner har været ansat hos Normann Copenhagen i næsten 14 år, seneste som Business Development Director, hvor hun blandt andet har haft ansvaret for strategisk udvikling og opbygning af markeder uden for Europa. 

– Med Iben får vi en stærk og erfaren salgsdirektør med en bred international erfaring og et stort netværk i branchen. Iben har hos Normann Copenhagen med succes opbygget globale markeder, med fokus på kontraktsalg, som er et af Norr11s vækstområder, udtaler Magnus Berg Magnússon, adm. direktør hos Norr11, i en pressemeddelelse. Han fortsætter:

– Herudover har Iben en personlighed, der passer til vores kultur og det rette drive til fortsat at udvikle virksomheden i en positiv retning. Vi har brugt de seneste par år på en gennemgribende omstrukturering af vores virksomhed, brand, værdikæde og produktportefølje, og er nu klar til at accelerere vores vækstrejse.

Og Iben Wistrup Schwaner ser frem til de nye udfordringer.

– Norr11 har spændende potentiale i en branche og en tid i forandring, hvor relevans i både brand og produkt får større og større vigtighed. Jeg glæder mig til at arbejde med at synliggøre dette og bruge min viden og erfaring til at styrke væksten endnu mere på den internationale scene, udtaler hun.

Ifølge Magnus Berg Magnússon sket ansættelsen også på det helt rigtige tidspunkt.

– På trods af et år med pandemi har vi lige afsluttet vores bedste måned nogensinde. Produkter lanceret de sidste 3 år udgør nu 40 procent af vores omsætning, mens vores klassikere, som Mammoth Chair fortsætter med at udgøre en stabil base. Norr11 er modnet og det er det rigtige tidspunkt at få Iben ombord til at tage virksomheden til næste niveau, slår han fast.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063