23948sdkhjf

Ny direktør skal sparke til væksten hos skabsproducent

René Heisselberg Pedersen bliver ny direktør for KA Interiør i Grindsted, der er Nordens største private label producent af skydedørsskabe til køkken- og møbelbranchen samt byggemarkeder.

Det oplyser det tyskejede selskab i en pressemeddelelse.

René Heisselberg Petersen kommer med direktørerfaring fra blandt andet ST Skoleinventar og Midform, og overtager nu ansvaret for KA Interiørs i alt 100 medarbejdere.

– René Heisselberg Pedersen har viden og erfaring fra blandt andet møbelbranchen, som kan sikre, at KA Interiør fortsætter det vækstspor, som er lagt ud. Vi er i en tid, hvor der er et stort potentiale for at øge salget til kunder i hele Europa. Det handler om et opgør med brug og smid væk-kulturen, hvor mange ønsker sig garderobeløsninger og -skabe i høj kvalitet, som passer ind deres bolig. Det er netop KA Interiørs kernekompetence, siger Elmar Duffner, adm. direktør for Vivonio Furniture Group, som ejer KA Interiør.

110.000 skydedøre om året

KA Interiør har specialiseret sig i skydedørsskabe, og alle virksomhedens produkter fremstilles efter individuelle mål tilpasset kundens ønsker. Skabsproducenten, som har kunder i hele Nordeuropa, har siden 2015 løftet bruttoresultatet fra 43 til 53 mio. kr., og Rasmus Heisselberg Pedersen ser frem til at sparke yderligere til væksten.

– Jeg glæder mig rigtigt meget til at blive en del af KA Interiør og bidrage til at opfylde kundernes behov for innovative skabs- og skydedørsløsninger. KA Interiørs dygtige medarbejdere i Grindsted kan ved hjælp af moderne teknologi og stolt håndværk producere 110.000 skydedørsløsninger om året. Alle skabe er samlet i hånden, og det har været et kvalitetstegn, siden det første skab blev produceret for 30 år siden. Det er en fantastisk historie om stolt håndværk på den skalerbare måde, og her er masser af potentiale til yderligere vækst, lyder det fra den nye direktør.

På koncernplan er der et tæt samarbejde mellem KA Interiør og søsterselskabet Noteborn i Holland, som også producerer skabe. Med henblik på at høste synergi på tværs af selskaberne er salgsdirektøren gennem en årrække, Kristian Bonde, udnævnt til kommerciel direktør for begge selskaber og i tyske Vivonio Schranksysteme.   

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094