Danmarks første energi-plus skole kommer til at ligge i Sønderborg, og det er Sønderborg Produktionshøjskole, der står bag projektet.
Det første spadestik til byggeriet er nu taget, og bygningerne begynder så småt at tage form.
Produktionshøjskolens ambition er at skabe en skole for moderne design og energirigtige byggematerialer i en fleksibel arkitektur.
AnnonceVil danne reference for kommende byggerierIdealcombi er valgt som leverandør af vinduer til skolen med den helt nye energiserie ”Nation Energy”, der samlet set vil bidrage positivt til byggeriets energiregnskab.
- Det er et spændende projekt, der fremadrettet vil danne reference for kommende byggerier. Vi er selvsagt glade for at være med på et så gennemarbejdet frontløber-projekt, og det bliver meget interessant også i årene der kommer, at følge skolens energistrømninger, om man så må sige, lyder det fra Claus Winther, der er direktør for salg og marketing i Idealcombi.
AnnonceSkolen vil fremover også fungere som et udstillingsvindue for energirigtige produkter. Den skal producere mere energi end den forbruger, og energitilskuddet skal baseres på alt fra ekstra isolering til solceller og vinduer med lav u-værdi.
- Vi har haft et rigtig godt forløb med de forskellige parter, og med den store fokus, der er på både passiv-byggerier og plus-byggerier, så er vi overbeviste om, at vi får mange flere sager af samme kaliber, i en meget nær fremtid, slutter Claus Winther.
Annonce
