23948sdkhjf

Nyt studie: Sådan påvirker global opvarmning de tropiske skove

Tropiske skove er som en kæmpe CO2-svamp, og de er mere hårdføre end troet. Men bliver det for varmt, starter en ond spiral, hvor skovene bliver dårligere til at optage CO2.

De tropiske skove er effektive, når det kommer til at optage og lagre kulstoffer, hvilket er med til at hindre, at CO2 siver op i atmosfæren og bidrager til den globale opvarmning.

Derfor er det gode nyheder, at træerne i det lange løb ser ud til at kunne tilpasse sig mindre, moderate stigninger i verdens gennemsnitstemperatur, i højere grad end de kortsigtede vurderinger tidligere har vist.

Det betyder, at de tropiske skove fortsat vil fungere som en slags CO2-svamp på samme niveau som i dag, hvis vi formår at holde temperaturstigningerne på under 1,5-2 grader.

Sådan lyder konklusionen i et stort studie udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science, hvor et internationalt forskerteam har undersøgt og sammenholdt data fra 590 tropiske skovarealer i Sydamerika, Afrika, Asien og Australien.

Det skriver Videnskab.dk.

Forskerne tilføjer imidlertid et stort ’men’ til deres resultater.

Det er nemlig kun et realistisk scenarie, hvis vi nedbringer den globale udledning af CO2, siger studiets førsteforfatter Martin Sullivan, lektor i statistisk biologi, til mediet Carbon Brief.

Han kalder derfor på handling for at forhindre temperaturen i at stige mere end 1,5 til 2 grader.

– Hvis vi virkelig reducerer emissionerne, har vi en mulighed for at holde skove inden for denne sikkerhedszone. Men den negative side er, at hvis vi skubber opvarmningen til et punkt, hvor dagtemperaturerne går langt op, vil tabet af kulstof i skovene gå hurtigere, forklarer Martin Sullivan, lektor i statistisk biologi og førsteforfatter på studiet, til Carbon Brief.

I studiet peger forskeren på en specifik temperatur, der kan være afgørende for skovenes tilstand.

For overstiger den daglige temperatur 32,2 grader, vil træernes evne til at lagre- og optage CO2 lide et knæk og ramme et såkaldt 'tipping point'. Dertil kommer, at skovene vil få sværere ved at opretholde kulstoflageret under varmere og tørre forhold.

Men man skal være forsigtig med at hænge sig for meget i netop tallet 32,2 grader, siger Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker og sektionsleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Hun har læst studiet for Videnskab.dk og kalder det for ”et meget spændende studie”, der trækker på grundige data fra målinger i 590 permanente, langsigtede feltforsøg.

Vivian Kvist Johannsen fremhæver imidlertid, at det er notorisk svært at sige noget endegyldigt om skovenes udvikling, fordi man har at gøre med store kulstofpuljer.

Desuden afhænger skoves reaktion på klimakrisen af en række faktorer, der kan variere fra område til område.

– Jeg ville være varsom med at bruge studiet som grundlag til at sige noget om et specifikt tipping point, men forskerne viser, at der er en negativ sammenhæng med stigende temperaturer og træernes lagringskapacitet af CO2, og det er sådan set vigtigt nok i sig selv, forklarer forskeren og fortsætter:

– Om det så lige præcis er 32,2 grader, hvor man vil se et tipping point, det er noget sværere at sige noget endegyldigt om.

Ifølge forskeren er det velkendt, at skove, særligt igennem deres sammensætning af træarter, kan tilpasse sig et ændret klima.

– Alene indvandringen af træer til Danmark siden sidste istid er jo udtryk for, at træer, og dermed skovenes sammensætning, påvirkes af gradvise ændringer i klima og den gradvise spredning af arter, forklarer Vivian Kvist Johannsen.

– Men om de klimaændringer, vi kommer til at se fremover, sker med en hastighed, der matcher træernes spredningsmuligheder, og den tilpasning, der sker naturligt gennem frøsætning, kan være tvivlsomt.

 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.109