Der bliver ikke produceret flere køkkener, garderober eller andet inventar fra Fjorten03.
Snedkervirksomheden er taget i konkursbehandling. Det skete kort før jul efter en egenbegæring , der blev indgivet ved Skifteretten i Esbjerg.
Virksomheden blev stiftet i 2020 i København og havde senest adresse i Sædding ved Esbjerg, hvortil den flyttede i marts 2025 efter at have haft base i Nordsjælland. De to ejere er Henrik Sørensen og Stine Brandt Dalager, som også var de to eneste ansatte.
AnnonceVirksomheden er gået konkurs på trods af et 2024 med pæne tal. Her blev det til et overskud på 769.000 kr. efter skat. Det var vel og mærke efter, at der var udbetalt løn for 1 mio. kr.
| Regnskabsår | 2024 | 2023 | 2022 |
| Valuta | mio. DKK | mio. DKK | mio. DKK |
| Bruttofortjeneste | 1,9 | 0,5 | 1,2 |
| Resultat af primær drift | 0,9 | -0,5 | 0,1 |
| Årets resultat | 0,8 | -0,5 | 0,1 |
| Balancestatus | 1,8 | 0,8 | 0,9 |
| Egenkapital | 0,4 | -0,3 | 0,1 |
| Antal ansatte | 2 | - | - |
| Kilde: CVR | |||
Projekter gik galt
Advokat Mark Søtrup er udpeget som kurator, og han begrunder konkursen således overfor Wood Supply:
- Der er nogle projekter, der er skørt skævt økonomisk. Ejerne har ikke fået dét ud af dem, som de troede. Det har slået likviditeten i selskabet i stykker, og så har de vurderet, at det rette var at indgive en konkursbegæring, siger Mark Søtrup, der er advokat og afdelingsleder ved Kirk Larsen & Ascanius.
AnnonceHan har endnu ikke det fulde overblik over kreditorerne. De samlede aktiver udgjorde 1,75 mio. kr., hvor en stor del bestod af tilgodehavender og igangværende arbejder. Kreditorerne er nu opfordret til at anmelde deres krav inden for fire uger.
- Det skete lige inden juleferien, og det er begrænset, hvad der er kommet af anmeldelser endnu. Det er for tidligt at sige noget om hvem, der har noget til gode.
AnnonceFjorten03 servicerede både professionelle og private i hele landet.
Annonce