Nyt samarbejde skal skabe flere bæredygtige træer at tage af
Med et mål om at etablere flere bæredygtige skove i Danmark har foreningen Skovdyrkerne Øerne og den dansk-franske startup EcoTree slået kræfterne sammen. Målet er at omdanne arealer med lav naturværdi til bæredygtige og sunde skove, som skal bruges til skovbrug, og parterne håber, at masser af danskere er klar til at komme på banen som træejere.
EcoTree er en innovativ skovbrugsvirksomhed, der investerer i områder og landbrug, for at omdanne dem til sunde skove. Herefter tilbyder de enkeltpersoner og virksomheder at købe skovenes træer, nærmest som en slags grøn investering. EcoTree planter og vedligeholder træerne hele deres levetid. Når træerne har gjort deres arbejde og deres CO2-kurve begynder at knække, bliver de fældet. Her får træejeren alle af indtægterne fra fældningen. Som kronen på værket, så bliver der plantet tre nye træer for hvert fældet træ, hvilket kun gør skovene grønnere, sundere og større på sigt.
Men hvad er fidusen i at eje træer? Ifølge medstifter af EcoTree International, Thomas Canguilhem, findes der mindst tre gode grunde:
– Træer er helt fantastiske! De absorberer CO2, skaber hjem til skovens dyr og insekter, og så er produktionstræ verdens mest miljøvenlige råstof. Da vi er en bæredygtigt skovbrugsvirksomhed, bliver vores træer kun brugt til for eksempel konstruktioner, møbler og legetøj, så det absorberede CO2 ikke bliver frigivet, som ved for eksempel afbrænding.
I skrivende stund ejer EcoTree 21 skove i Frankrig, og i samarbejde med Skovdyrkerne Øerne er de nu i gang med at etablere konceptet i Danmark.
– Skovdyrkernes viden om skovetablering kombineret med Ecotree’s erfaring med finansiering af skovbrug er den helt rigtige kombination til at skabe sunde, bæredygtige skove i Danmark, fortæller Lars Muldbak, direktør hos Skovdyrkerne Øerne.
Et privat alternativt til skovrejsning
Lige nu søger Skovdyrkerne Øerne og EcoTree landarealer i Danmark på 10-100 hektar øst for Lillebælt, som de kan investere i og omdanne til skovområder. Sammen tilbyder de et privat alternativ til den offentlige tilskudsordning til skovrejsning.
– Vores kommende skove får en stor herlighedsværdi og en god produktion af sunde, bæredygtige træer, da vi helt fra starten etablerer områderne ordentligt og med øje for mulighederne på de enkelte arealer, forklarer Lars Muldbak.
Skovene bliver etableret ud fra metoden “naturnær skovdrift”, hvor der ikke bliver brugt unaturlige midler. Thomas Canguilhem forklarer:
– Naturnær skovdrift betyder, at vi kun skaber skove, der gør brug af naturens egne funktioner. Vi vil helst ikke blande os i naturens processer, og derfor undgår vi alle former for unaturlige midler, såsom kemikalier og pesticider. Vores skovfoged holder hele tiden øje med, at alle træer har det godt, og biodiversiteten blomstrer.