23948sdkhjf

Jysk har sagt go’daw til Moskva

Onsdag den 3. juni 2020 åbnede Jysk dørene til den første butik i Rusland, da kunderne blev inviteret indenfor i butikken i Trojka, Moskva.

Det kunne dog ikke ændre ved, at åbningen i Rusland var meget anderledes end en traditionel landeåbning eller bare en normal butiksåbning. Det skyldtes blandt andet, at der ikke var gennemført nogen marketingaktiviteter op til åbningen, ligesom borgerne i Moskva på grund af coronavirus ikke må gå mere end 2 kilometer væk fra deres hjem.

– Da vi ikke har lavet marketing, og da der af naturlige årsager ikke er mange mennesker på gaderne, begyndte dagen lidt stille. Men det blev bedre og bedre op ad dagen, efterhånden som det spredte sig, at en ny butik var åbnet. Derudover havde vi et rigtig godt salg online, så alt i alt er jeg meget tilfreds med den første dag, sagde Country Manager for Jysk i Rusland, Igor Raić.

Skruer gradvist op
Han understreger, at det vigtigste i forhold til den første dag var endelig at få åbnet butikken og give alle kunderne en god oplevelse, der sikrer, at de kommer igen.

Samtidig vil Jysk fra nu af gradvist skrue op for marketingindsatsen, så indbyggerne i Moskva bliver gjort opmærksomme på, at Jysk er kommet til byen.

– Vi begynder meget snart med digitale kampagner og kampagner på sociale medier, og om et par uger begynder vi så at uddele kampagneaviser for at booste salget, siger Igor Raić, som ikke er i tvivl om, at Jysk får succes i Rusland.

Den mening deler Store Manager i Trojka Moskva, Andrey Achkasov.

– På trods af de store udfordringer, som coronavirus har givet os, har vi formået at klare alle forhindringerne og åbne den første butik. Det har ikke været nemt, men en god holdindsats har gjort, at det er lykkedes. Den første dag var virkelig en stor oplevelse, og vi var meget spændte, da vi åbnede dørene, sagde Andrey Achkasov.

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094