23948sdkhjf

Mangel på træ til genopbygning

Træ er blevet en mangelvare i Asien, hvor genopbygningen efter tsunamien er i fuld gang. Prisen på træ er næsten fordoblet nogle steder i den ramte region.
Manglen på træ kan bremse genopbygningen af de tsunami-ramte områder i Asien.

Træ er et af de vigtigste byggemateriale i Indonesien, idet det benyttes til såvel huse, broer, elmaster samt til brændsel til fremstilling af mursten. Manglen på træ, kan således forsinke genopbygningen af den ramte region.

- Alle taler lige nu om byggematerialer og om, hvordan vi kan undgå, at materialer bliver en flaskehals i genopbygningen. Men så vidt jeg ved, sidder ingen med løsningen, siger Michele Lipner, leder af FN's koordineringsenhed, OCHA, i Aceh-provinsen, ifølge Ingeniøren.

Af en rapport fra april, der er udarbejdet af FN's fødevareorganisation FAO og de regionale, indonesiske skovmyndigheder, fremgår det, at genopbygningen forventes at kræve mindst 415.000 m3 træ.

Indonesien er blandt verdens største træproducenter, men det til trods, kan landet kun levere en brøkdel af det træ, der er behov for. I den forbindelse har både Canada og Sverige tilbudt at hjælpe med forsyninger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062