Danske møbler og dansk design er international kendt. Mange af udstillerne på den netop overståede møbelmesse i København kunne derfor berette om succes på eksportmarkederne, hvor det amerikanske marked ligger øverst på hitlisten.
Tiden er kommet, hvor der kan høstes af, at der er prestige i dansk design. Bl.a. på grund af den megen fokus, der er opnået med danske møbler og design på MoMA i New York. Måske af samme årsag, var der flere amerikanske besøgende på møbelmessen, fremgår det af Dagbladet Børsen.
Overordnet set, fik messen dog ikke trukket helt så mange besøgende til som sidste år, selvom der var flere udstillere på messen i år.