AB Skovservice satser nu på en ny niche, der skal sørge for at giftigt affaldstræ afskaffes på en forsvarlig måde.
AB Skovservice, med ejer Carsten Villadsen i spidsen, har fundet en miljørigtig metode til bortskaffelse af fx trykimprægneret træ, jernbanesveller mv.
Et kraftværk i Tyskland kan udføre en miljøvenlig afbrænding af giftigt affaldstræ, idet der foretages en ekstra grundig røgrensning.
AB Skovservice har en aftale, hvor affaldstræet kan leveres løbende til Tyskland.
Det har taget tre år for firmaet at få tilladelse fra danske og tyske miljømyndigheder. AB Skovservice har som det første firma fået tilladelse til selv at knuse affaldstræet og stå for eksporten af affaldstræet til det tyske kraftværk, fremgår det af Holstebro Bynet.
Det er ikke tilladt at afbrænde trykimprægneret træ i Danmark.