23948sdkhjf

Efter måneders forberedelse - Søstrene Grene åbner webshop i coronatid

Nu er ventetiden ovre: Søstrene Grene har åbnet egen webshop. Det skete officielt den 31. marts, skriver kæden i en pressemeddelelse.

Siden grundlæggelsen af den familieejede virksomhed i 1973 har det ellers kun været muligt at købe produkterne i de fysiske butikker. Men nu kan man udforske sortiment hjemmefra og få leveret lige til døren i hele Danmark. 

– Vi har igennem en årrække fået utallige henvendelser fra kunder, der efterspørger muligheden for at se vores sortiment og handle på nettet, og det får vi fortsat dagligt på de sociale medier. Derfor har vi glædet os rigtig meget til at kunne opfylde det ønske, siger Mikkel Grene, adm. direktør og medejer af Søstrene Grene, i pressemeddelelsen. 

I webshoppen er et udvalg af møbler, boliginteriør, hobbyartikler, køkkentilbehør med mere. Udvalget online vil løbende blive udvidet, og det samme vil selve webshoppen:

– Det er version 1.08 af Anna og Claras webshop, og der vil løbende blive tilføjet nye funktioner og produkter på sitet hen ad vejen, siger Mikkel Grene.

Længe undervejs
Forud for weblanceringen er gået måneders forberedelse. Således fortalte Søstrene Grene første gang om netbutikken i august sidste år. Dengang var der allerede mange måneders tilløb og forberedelse.

Dengang lød det også, at webshoppen er et led i en større omnichannel strategi. 

Den digitale transformation omfatter blandt andet en ny digital infrastruktur, systemlandskab, hjemmeside, e-handel og mere datadrevet og personaliseret kommunikation.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093