23948sdkhjf

Frøslev Træ fordobler omsætningen på særlig trætype

Thermobehandlet træ er populært som aldrig før. Sådan lyder budskabet fra Frøslev Træ, der sælger trætypen under navnet Frøslev Heatwood.

- Efterspørgslen er voldsom. I vores tid har vi ikke før prøvet at have så stor efterspørgsel på én træsort. Vores omsætning på Heatwood er fordoblet fra 2018 til 2019, og vi forventer en yderligere fordobling her i 2020. Den danske byggebranche har for alvor fået øjnene op for Heatwood. Og det med god grund, siger salgschef hos Frøslev Træ, Morten Bak, der fremhæver behandlingsmetoden med gamle rødder.

- Træet gennemgår en proces, hvor det varmes op til en meget høj temperatur og får tilført damp. Det resulterer i et yderst formstabilt produkt, som hverken udvider eller trækker sig sammen, som tiden går. Metoden stammer helt tilbage fra vikingetiden, hvor man behandlede træ med ild og vand for at gøre det mere modstandsdygtigt, men vi bruger den flittigt endnu, fordi den sikrer robust og holdbart træ.

Mange anvendelsesmuligheder

Også i den anden ende af fødekæden man mærker en stigende interesse for thermobehandlet træ.

Læs også: 155 kilometer paneler fra Frøslev til feriecenter

- Vi brugte thermobehandlet træ for første gang i 2013, og dengang var det et helt nyt produkt. Siden har vi mærket en stor interesse på træet fra kollegaer, som spørger ind til det. Og så kan vi mærke, at for eksempel bygherrer og kommuner også er ved at tage det til sig på grund af de mange bæredygtige gevinster. Jeg kan kun forestille mig, at det bliver brugt endnu mere i fremtiden, siger Sofie Willems, arkitekt MAA og partner i Spektrum Arkitekter.

Hun fremhæver især træets formstabilitet og mange anvendelsesmuligheder som et plus.

- Vi kan både bruge det til indvendig beklædning, terrassebrædder og udvendig beklædning, og vi synes, det er rart ikke at variere tingene unødvendigt. Derfor valgte vi også materialet til både facadebeklædning og terrassearealer ved vores seneste thermo-projekt: det flydende aktivitetshus i Nordhavn, som er bygget i træ fra inderst til yderst. Det får virkelig arkitektonisk udtryk og funktionalitet til at gå op i en højere enhed.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11