23948sdkhjf

Jysk lukker 2000 butikker

Verden over lukkes der i disse dage mere eller mindre ned for detailhandlen i kampen mod coronavirus. Det har også ramt Jysk, hvor man aktuelt vurderer at op mod 2.000 af kædens omkring 2.600 butikker verden over netop nu holdes lukket.

Det fortæller kommunikationsdirektør Rune Jungberg Pedersen til netmediet Finans.

Indtil videre holder Jysk fortsat butikker åbne, de steder i verden det er muligt. Det gælder blandt andet for de skandinaviske lande, herunder Danmark, hvor der i denne uge kun er blevet lukket citybutikker placeret i shoppingcentre.

Coronaudbruddet har også fået konsekvenser for linnedgigantens planlagte indtog på det russiske marked, hvor der ellers var planlagt en række tiltag omkring april.

– Som meget andet er det udsat, indtil vi ved, hvornår tingene ser anderledes ud. Som for alle andre er uvisheden den svære faktor at planlægge efter. Men vi er alle i samme båd og skal så sikkert på den anden side, siger Rune Jungberg Pedersen til mediet.

Artiklen er en del af temaet Corona-virus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114