23948sdkhjf

Branchedirektør: En ekstraordinær vanskelig situation

Hos brancheforeningen Træ- og Møbelindustrien, TMI, betegner direktør Annette Christensen den situation, som mange af foreningens medlemsvirksomheder lige nu står i, som ekstraordinær vanskelig.   

Mange virksomheder i træ- og møbelindustrien er allerede hårdt ramt, og hvis situationen fortsætter, kommer vi desværre nok til at se en række konkurser og afskedigelser. Vi står i en situation, der udvikler sig dag for dag, og hvor det er vanskeligt at forudsige, hvor vi er henne om 3 måneder eller et halvt år, skriver branchedirektøren i en mail til Wood Supply.

Foreningen understreger, at man hos TMI såvel som hos branchens virksomheder står overfor en udfordring, der løses bedst i fællesskab.

– Vi har en fælles vigtig opgave, der handler om at håndtere effekterne af corona-pandemien. Mange virksomheder er i en helt ekstraordinær vanskelig situation. Trepartsaftalen og de allerede iværksatte initiativer fra regeringen giver en hårdt tiltrængt håndsrækning, slår Annette Christensen fast og fortsætter:

– I den kommende tid er der brug for en fortsat tæt dialog mellem regeringen, myndighederne og virksomhederne, så vi sikrer, at vi får gennemført de nødvendige erhvervspolitiske initiativer.

Endelig peger hun på det store stykke arbejde, der allerede bliver gjort i virksomheder landet over.

– Jeg oplever, at virksomhederne i træ- og møbelindustrien meget målrettet arbejder for at minimere smittespredningen samtidig med, at de gør alt, hvad de kan for opretholde produktionen og sikre leverancer til tiden, lyder vurderingen fra branchedirektøren, der afslutningsvis peger på nødvendigheden i at balancere de forskellige hensyn.

– Vi skal sikre, at Danmark fremover er ”closed for corona”, men ”open for business”.

Artiklen er en del af temaet Corona-virus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093