23948sdkhjf

DFI-Geisler går all in på grønne plader

Hos DFI-Geisler i Nykøbing Mors anvendes der nu udelukkende FSC-certificerede spånplader i produktionen af laminatbordplader. Det drejer sig om næsten 60.000 bordpladesæt om året, og det er et stort skridt i retning mod at gøre produktionen af bordplader endnu mere bæredygtig og gennemsigtig, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

– Vi har kunnet mærke efterspørgslen fra kunderne i forhold til bæredygtighed i de bordplader, de køber. Som forbruger har man en forventning om at få ren besked i forhold til hvilke materialer, der er brugt. De forventer høj kvalitet og ikke mindst, at de er produceret forsvarligt. Derfor er det helt naturligt for os at gå skridtet videre og udelukkende anvende spånplader, der er produceret af FSC-certificeret træ. Spånpladerne er jo kernen i alle vores laminatbordplader, forklarer Carsten Bøegh, produktchef hos DFI-Geisler. 

Grønnere massiv og spån
DFI-Geisler blev første gang FSC-certificeret tilbage i 2013, men det var på alle bordplader af massivtræ. Salget af laminatbordplader udgør ca. 50 pct.  af det samlede salg, så det er en betydelig mængde bordplader, som nu også bliver lidt grønnere.

De nye certificerede spånplader fremstilles hovedsageligt af lim og træspåner fra dels FSC certificerede skove, og dels af en stadigt større andel af genbrugstræ. Spånpladerne bygges op som en 3-lags plade, der består af 2 lag fintsigtet dæksspån med et midterlag af grovere spån. Pladerne er produceret i Danmark, hvilket sænker CO2 aftrykket yderligere, da transporten er en væsentlig faktor heri.

– De plader vi benytter har 50 pct. flere spånfibre end de spånplader, man typisk køber som lavpris-plader i byggemarkedet. Det giver ekstra styrke og kvalitet, forklarer Carsten Bøegh.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094