23948sdkhjf

Skovejere presses efter brand på savværk

Efter branden på Nørlund Savværk i Rold Skov, må skovejerne se sig om efter andre savværker til at aftage træet. Træet skal måske til udlandet.
Der er gang i hjulene på de danske savværker efter stormen i januar. Og nu bliver presset på savværkerne endnu større.
Efter branden på Nørlund Savværk i går, der satte savlinien ud af drift i et halvt års tid, er savværkets leverandører nødsaget til at finde andre savværker til at aftage deres træ.

Men direktøren i Dansk Skovforening Jan Søndergaard har svært ved at se, hvilke savværker som har ledig kapacitet.

- Derfor må skovejerne sælge til savværker på eksportmarkederne til priser, som er væsentlig lavere end det, skovejerne ville få for træet i Danmark. Samtidig betaler skovejerne selv transporten til udlandet, og det er ekstremt dyrt, understreger Jan Søndergaard overfor ErhvervsBladet.

Også formanden for Træets Arbejdsgiverforening, der organisere de danske savværker, har svært ved at se, at de øvrige danske savværker kan aftage træet fra Nørlund Savværk.

- Savværkerne kører i forvejen med fuld kapacitet i sommerhalvåret, siger Henrik Thorlacius-Ussing til ErhvervsBladet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062