Potentialet inden for den irske byggeindustri enormt – antallet af nybyggede privatboliger nåede sit midlertidige højdepunkt i 2004 med 78.000 stk. - og selv med et forventet fald til cirka 60.000 årligt er salgsmulighederne til byggesektoren i Irland store.
For at hjælpe danske virksomheder fra byggematerialebranchen med at igangsætte eller øge eksporten til Irland, har Håndværksrådet International A/S iværksat projektet Eksport Irland. Projektet tilbyder op til 10 danske producenter af døre og vinduer samt leverandører af tilbehør til denne branche en grundig introduktion til Irland samt assistance til at lokalisere og møde mulige irske kunder og distributører.
Et fælles markedsbesøg til Irland gennemføres i uge 38 og inden da udføres en grundig matchning af de danske virksomheder med mulige samarbejdspartnere i Irland.
For at bearbejde et nyt marked kræves mange ressourcer og det kan tage år inden den rette partner, distributør, agent eller lignende er fundet. For at fremme denne proces og forøge chancerne for at finde den helt rigtige kontakt, matcher Håndværksrådet International A/S de danske deltagere med mulige irske samarbejdsemner, baseret på virksomhedernes egne krav og ønsker. Der bliver således tale om konkrete møder med egnede irske virksomheder, som kan bruges som byggesten til fremtidige salgsaktiviteter.
Udover de individuelle møder i Irland vil der under besøget være mulighed for at besøge en af de største byggemesser i Irland "The Irish Building Exhibition" samt at få et førstehåndsindtryk af markedet via besøg på relevante byggeprojekter samt møder med irske brancheforeninger, relevante markedsaktører og Den Danske Ambassade i Dublin. Det endelige program tilpasses deltagernes individuelle mødeprogram og ønsker.
Prisen for deltagelse i fremstødet er 10.995 kr. (ekskl. moms) for max. 2 deltagere pr. virksomhed. Prisen inkluderer matchning, deltagelse på markedsbesøget samt sparring til efterfølgende opfølgning på de etablerede kontakter. Desuden får deltagerne tilsendt en rapport over forretningsmulighederne i Irland inden for byggeindustrien, som vil være med til at forberede virksomhederne og sikre, at udbyttet af de arrangerede kontaktmøder bliver så stort som muligt. Rejse og opholdsomkostninger er ikke inkluderet – disse estimeres til ca. 6.500 kr.
Information om selve projektet kan findes på
. Ønskes yderligere oplysninger, kontakt Eksport & Projektkonsulent Kristine Voss eller Seniorkonsulent Simon Poulsen på 87 27 47 47.