23948sdkhjf

Besøgsrekord i BAUHAUS i Glostrup

Knap 20.000 besøgte BAUHAUS i Glostrup i åbningsugen lige før påske og det betød en vækst i omsætningen på mere end 50 procent i forhold til samme uge sidste år.
Byggemarkedet, der efter en massiv ombygning er Danmarks største, beretter om boom i både indendørs og udendørs aktiviteter for de fingernemme.

”Vi har haft en fantastisk start på forårssæsonen. Den første uge efter vores ombygning gik det helt amok, med en vækst i omsætningen på mere end 50 procent i forhold til samme uge sidste år,” siger en glad Kim Stengaard, der er varehuschef i BAUHAUS i Glostrup.

Forårssolen og de lange, lyse dage har i den grad fået det til at krible i fingrene på haveelskere og gør det selv-folk. Og varehuschefen fortæller, at det ikke kun er lokalt i Glostrup.

”Vi kan se, at folk virkelig kommer langvejs fra. I åbningsugen talte jeg med én, der var kørt helt fra Rørvig. En del af forklaringen er selvfølgelig nyhedens interesse – folk vil gerne se, hvad landets største byggemarked kan byde på,” tilføjer han.

Badeværelser i lange baner
Noget af det, der fanger kundernes opmærksomhed er mere end 500 kvadratmeter badeværelser med navnet Badeverden.

”I vores nye Badeverden er der noget for enhver smag, både for det store og det lille budget. Med det nye badeværelseskoncept kan familien få tegnet en 3D-tegning af deres eget badeværelse, og ud fra den kan de så prøve sig frem med forskellige indretningsmuligheder,” oplyser varehuschefen.

Computertegningerne fascinerer især mændene, mens det er kvinderne, der vælger farver, fliser og tilbehør. Valget falder i større grad end tidligere på utraditionelle løsninger.

I BAUHAUS’ Badeverden kan familier se mere end 500 kvadratmeter bademiljøer og få tegnet 3D-tegning af deres badeværelse.”Vi oplever flere og flere, der vælger lidt mere frække vaske i nye former for at skabe en helt individuel stil. De kan for eksempel være firkantede og minimalistiske, i glas eller stål,” fortæller Kim Stengaard.

Han tilføjer, at de, der gerne vil have en hånd med gør det selv-projektet i badeværelset, kan få professionel hjælp i BAUHAUS – både når det gælder rådgivning, planlægning og udførelse.

Cafestemning derhjemme
Gør det selv-folket holder sig heller ikke tilbage, når det gælder de udendørs aktiviteter. Der skal bygges terrasser og carporte, og der plantes træer og buske i stor stil.

”Der har været knald på i haveafdelingen, hvor blandt andet frugttræer er vildt populære,” fortæller Kim Stengaard.

Han tilføjer, at der dog også er noget at komme efter for dem, der gerne vil nyde udendørslivet på en mere afslappet facon. Blandt andet forventer BAUHAUS en stor interesse for markiser og gasvarmere, der gør det muligt at skabe lun caféstemning hjemme på terrassen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063