23948sdkhjf

Fremtidens træindustri-medarbejder

Træets Kompetenceformidling oplyser, at der nu udbydes et kort og målrettet uddannelsesforløb på 1½ år til træ- og møbelindustrien. Uddannelsen som produktionsassistent skydes igang pr. 1. oktober 2005.

Fremtidens træindustrimedarbejder



Har din virksomhed svært ved at tiltrække de rette kvalifikationer?
Så giv dine egne medarbejdere mulighed for at få en kort kompetencegivende uddannelse. Indsatsen er til gavn for både dig og din medarbejder. Og så er forløbet oven i købet skruet samme, så det ikke økonomisk er særligt omkostningsfuldt.

Resultat: Du får en mere omstillingsparat og fleksibel medarbejder, der også kan være med til at være med til at oplære nye medarbejdere inden for jeres specifikke produktion.

Træ- og møbelindustrien har fået en ny uddannelse som produktionsassistent, som er målrettet den mere specialiserede del af træ- og møbelindustrien. Uddannelsen er 2 årig, men Skive Tekniske Skole udbyder til efteråret 2005 et særligt målrettet forløb på 1½ år for medarbejdere over 25 år, der allerede har brancheerfaring.
Uddannelsesforløbet starter d. 1. oktober 2005. Uddannelsen er direkte meritgivende til maskinsnedkeren.

En stor del af uddannelsen gennemføres som praktik på virksomheden. Ud af de 78 uger uddannelsen er fastsat til, udgør skoledelen således kun 20 uger.
Under uddannelsen oppebærer eleven som minimum fagets mindsteløn. Til gengæld kan virksomheden hente et tilskud på kr. 35 i timen for eleven.

Målgruppen for forløbet er primært ufaglærte medarbejdere over 25 år. Man kan både vælge at indgå aftale med en eksisterende medarbejder eller ansætte en ny medarbejder.

Virksomhed/elev vælger mellem et af følgende tre specialer alt efter hvilket produktionssegment I befinder jer inden for:
- Døre/vinduer
- Plademøbler eller
- Massivtræsmøbler

Har du lyst til at høre mere, så kontakt:

Træets Kompetenceformidling
Projektleder Lisbeth Bøggild
96 26 11 36 – mobil 21 67 85 11


Projektmedarbejder Jan Buus Larsen
Mobil 20 32 65 11


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078