23948sdkhjf

Montanas medarbejdere spiller floorball i arbejdstiden

Hos Montana Furniture skal to ugentlige motionssessioner styrke samarbejdet mellem møbelproducentens medarbejdere.

Det fortæller TV2 Fyn.

To gange om ugen mødes Montanas godt 160 medarbejdere til enten en gåtur eller et spil floorball, der foregår i arbejdstiden og betales af virksomheden. Det er en del af projektet ”Aktiv Arbejdsplads”, der udbydes af Dansk Firmaidræt, og selvom de ansatte sætter pris på, at få pulsen op et par gange ugentligt, har tiltaget også et andet og mere fællesskabsorienteret sigte.

Idéen opstod nemlig, da en trivselsmåling viste, at samarbejdet haltede på tværs af virksomhedens afdelinger.

Ifølge Lars Pedersen, der arbejder som montør hos Montana, betyder de to ugentlige motionssessioner, at medarbejderne lærer hinanden at kende på en anden og mere uformel måde end i den almindelige dagligdag.

Ledelsen forventer, at alle medarbejdere gør brug af ordningen, som fortsætter frem til oktober – også de, der ikke i første omgang er ovenud begejstrede.

– Vi kan jo kun opfordre til det og sende et signal om, at vi er en virksomhed, hvor trivsel er førsteprioriteten, og hvor det her med sundhed og samarbejde er vigtigt, siger Christian Nordborg, der er indkøbs- og logistikchef i Montana Furniture.

Se hele TV2 Fyns indslag om Montana her.

Forsidefoto: Montana

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063