23948sdkhjf

Robotterne styrer produktionen

Der kommer flere og flere robotter i de danske virksomheder. Specielt landets små og mellemstore virksomheder har fået øjnene op for de muligheder robotterne giver.
Antallet af robotter i de danske virksomheder stiger og stiger. Tidligere var det hovedsageligt landets større virksomheder, der foretog investeringer i robotteknologi, men nu er Danmarks små og mellemstore virksomheder også begyndt at implementere robotter i produktionen.

Alene i 2004 fandt 296 nye industrirobotter vej til de danske virksomheder. Derved nåede det samlede antal robotter i de danske virksomheder op på 2.926, hvilket svarer til en vækst på 12 procent sammenlignet med året før, fremgår det af Dagbladet Børsen.

- De små og mellemstore danske virksomheder er kommet meget bedre med end tidligere, når det gælder brugen af robotter. Robotterne er blevet så fleksible, de kan så mange ting, at det groft sagt ikke kan svare sig for virksomhederne at lade være med at bruge dem i dag, siger Leif Dalum, formand for Dansk Robot Forening, til Dagbladet Børsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063