23948sdkhjf

Studerende i praktik hos SMV’ere

Som et resultat af det jysk-fynske erhvervssamarbejde skal omkring 100 studerende i praktik i mindre virksomheder uden for universitetsbyerne.
Fire universiteter og syv amter i Jylland og på Fyn er gået sammen i et projekt om at få studerende ud i landets små og mellemstore virksomheder.

I de kommende måneder vil konsulenter fra amtslige og kommunale erhvervscentre opsøge virksomheder der ligger udenfor universitetsbyerne i Jylland og på Fyn. Samtidig vil universiteterne gøre flere studerende opmærksomme på muligheden for at lade praktik indgå som en del af deres uddannelse. Minimum 70 virksomheder og 100 studerende vil blive involveret, og praktikopholdene vil foregå i efteråret 2005, skriver ErhvervsBladet.

Idéen er selvsagt at landets små og mellemstore skal få en fornemmelse af hvad en akademiker kan bidrage med, ligesom de studerende skal få en fornemmelse af hvad deres uddannelse kan bruges til i det private erhvervsliv.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078