23948sdkhjf

Sorte tal hos Spekva

Spekva A/S, der har base i Vamdrup, kunne igen fremvise sorte tal på bundlinien efter et underskud i 2003. Der forventes et endnu bedre resultat i 2005.
Spekva A/S, der producerer og sælger løsninger i hård træ og sten til køkken- og møbelindustrien, har igen fået sorte tal på bundlinien.

I 2004 endte virksomhedens overskud således på 4 millioner kroner før skat, hvilket skal sammenholdes med et underskud på 0,8 millioner kroner året før. Bruttofortjenesten er ligeledes steget og endte på 54 millioner kroner, fremgår det af Dagbladet Børsen.

Spekva har en bred vifte af kunder, men virksomhedens største kunde er HTH Køkkener.

Forventningerne til 2005 er store, idet der forventes et endnu bedre resultat i år end i 2004.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078